Veng-Mesing Sogne

Veng & Mesing Sogne.

 

 

Veng sogn består af landsbyerne Veng, Nørre Vissing, Søballe og Hårby.

Der er i alt 1150 beboere i sognet, heraf er 1018 medlemmer af folkekirken (dec. 2012).

Veng sogn var fra midten af 1500 tallet annekssogn til Dover, men blev i 1914 et selstændigt sogn med egen præst.

 

Indbyggerbetegnelser - hvad kaldes indbyggerne i vore landsbyer?

 

Af Erna Bachmann

 

Hvorfor hedder det ikke københavnenser, når det nu hedder esbjerggenser? Og hvad er der egentlig i vejen med en fynianer ?

 

I Hårby har der været en disput på Facebook om, hvad man kan kalde en beboer i Hårby. Nogle mener en hårby-genser, andre en hårby-boer, og jeg har hele tiden sagt, at vi hedder hårby-nitter. Det har Helle Overgård Thomsen kommenteret således: ”Hedder det virkelig Hårby-nitter? Har aldrig mødt en nitte her i byen - kun gode gevinster”. Men ja, det hedder vitterligt HÅRBYNITTER. Det kan man læse på http://www.xn--mlogmle-exan.dk/MoM-arkiv/MoM_12/MoM12_3.pdf, hvor der redegøres for, hvad man kalder folk fra de forskellige byer og egne af landet.

 

Hårby: Navne, der ender på en selvlyd får tilføjelsen –it. Citat. Til dannelse af danske indbyggerbetegnelser bruges - når stednavnet ender på en selvlyd - en sideform -nit: maribonit, nibenit, rødbynit, skibonit (fra Skive), sæbynit etc. Folk fra Hårby hedder altså HÅRBYNITTER.

 

Hvad hedder indbyggerne så i Veng? Og Mesing, Nørre Vissing og Søballe?

 

Veng: Den type man afgjort støder hyppigst på blandt de danske indbyggerbetegnelser har afledningsendelsen -er som i københavner. Den har også rødder meget langt tilbage i tiden, lånt fra latin til de germanske sprog. Christianshavner, fredensborger, hellerupper, kollinger, lyngbyer, vanløser, vesterbroer er lidt tilfældigt valgte eksempler. Bornholm-er, anholt-er og slesvig-er viser, at -er også anvendes til at stedfæste folk til områder. Folk fra Veng hedder altså VENGER. Men … da byen hed Venge, var det en ganske anden sag. Da hed de VENGEBOERE, se forklaringen til Mesing.

 

Mesing: Hvis man ikke i forvejen kender en gængs betegnelse for beboerne et sted, kan man i øvrigt næsten altid lave en med -bo, og det er nok en af grundene til, at ordet ikke sjældent forekommer i alternative betegnelser. For en person fra Fanø findes eksempelvis ved siden af det velkendte fannik også fanøbo. Beboere i Bogense og Nibe optræder også som bogensebo og nibebo ved siden af de mere udbredte r, bogenser og nibonit. Så mon ikke de folk i Mesing med rette kan kaldes MESINGBOERE.

 

Nørre Vissing: I byer, der ender på -ing bor ringkøbing-enser, sakskøbing-enser, VISSINGENSER. Men forfatterne er ikke enige, så de vissingfolk kan ligeså godt hedde VISSINGFOLK og VISSINGBOERE.

 

Søballe: Folk i Søballe er ikke helt let at placere. De kan hedde SØBALLER eller SØBALLEBOERE.

 

Er man i tvivl, så kan man som regel tilføje et –boer eller –folk efter by- og egnsnavnet.

 

Er I ikke enige med redaktøren, så hører vi gerne fra jer. Min viden er udelukkende baseret på ovennævnte link fra Mål og Mæle fra 1988 (Vibeke Dalberg lektor ved Københavns Universitets Institut for Navneforskning), og min konklusion er aldeles uvidenskabeligt funderet.

 

 

Kontakt os